En forkert kæde-status opdatering.
- I denne tid huserer der en kæde-status opdatering på Facebook som opfordrer dig til at ændre dine venners indstillinger for dem.
Lyder det ulogisk? Det er det også, for det kan du ikke.
Hvad handler det her så om?
Det korte svar? Facebook’s nye Ticker!
Opfordringen kommer fordi de brugere der poster den, tror at det ændrer på hvor synlige deres handlinger på Facebook er i Tickeren, og det er uheldigvis forkert. Derfor vil jeg opfordre til at man som udgangspunkt ikke foretager sig noget af det der bedes om, og i stedet koncentrerer sig om at få styr på sine egne privatindstillinger.
Kæde-status opdateringen lyder:
”Jeg vil gerne bede dig om en tjeneste – hold musen over mit navn her, vent indtil kassen dukker op, og tryk derefter på “abonnement er oprettet”. Klik derefter på ” kommentarer og synes godt om”, så fluebenet forsvinder. Jeg foretrækker, at mine kommentarer om mine venners status linjer ikke er officielle. Tak! Put dette på din status bar, medmindre du vil have alt, hvad du foretager dig på FB skrevet ude til højre, så alle kan se det!”
Folk bemærkede at de pludselig var i stand til at se ikke-venners status opdateringer i Tickeren, og det gjorde dem mistroiske. Nok mest fordi de ikke ved/vidste hvordan det nu kan/kunne være.
Sagen er den, at privatindstillingerne på Facebook ikke længere er som de plejede at være, og for nogen kan det godt være svært at vænne sig til. Her får du forklaringen på fænomenet.
Lad os tage et eksempel:
A, som jeg er ven med på Facebook skriver en status opdatering, og jeg vælger at kommentere den. Nu ser min ven B i sin Ticker, at jeg har kommenteret på en status opdatering fra A, men B er ikke ven med A. Det er der mange som har oplevet foruroligende og forvirrende, men det skyldes at de endnu ikke har vænnet sig til en af finurlighederne ved Facebooks nye privatindstillinger.
Man har troet at man pludselig havde mistet en del af sin private sfære på Facebook og derfor begyndte man at sprede kæde-status opdateringen.
Men sådan forholder det sig ikke:
Den eneste grund til at det kan lade sig gøre er, at A til at starte med har valgt at sætte sin målgruppe vælger for sin status opdatering til “Offentligt”. Derfor er A’s status opdatering ikke begrænset til A’s venner. Den kan også læses af brugere A ikke er ven med, som f.eks. min ven der i mit eksempel kaldes B.
Hvad er en “målgruppe vælger”?
(Status feltet på billedet er ikke nødvendigvis helt identisk med dit eget, det skyldes at jeg som udvikler er i gang med at teste/bruge Facebook’s nye Tidslinje profil, også kaldet Timeline. Denne kan du læse om ved at klikke på linket. (Siden der linkes til er engelsk sproget). Dog er målgruppe vælgeren der vises identisk med din.
Vær opmærksom på at hvis du kommenterer på en status opdatering der er postet som offentlig tilgængelig, vil dine kommentarer til denne også være offentlig tilgængelig. Dog vil den ikke kunne læses af brugere du evt. har valgt at blokere.
Hvis du ser på ovenstående billede af målgruppe vælgeren, så kan du se hvordan den bør stå hvis du kun ønsker at dele din status opdatering med dine venner.
Undgå faldgruben.
Hvis du vælger at kommentere på en statusopdatering der er skrevet offentligt, så vil din kommentar til den også kunne læses af andre end dine venner, eksempelvis dine venners venner m.fl.
Det du skal være opmærksom på for at undgå denne faldgrube, er et lille ikon der står ved status opdateringen. Ikonet forestiller en lille grå globus, se herunder:
Hvis du der i mod ser et lille gråt ikon der forestiller to personer, betyder det at status opdateringen kun er delt med brugerens venner. Skriver du en kommentar til sådan en status opdatering, så vil din kommentar kun kunne læses af de venner brugeren har på sin venneliste. Ikonet jeg omtaler kan du se på billedet herunder:
Endelig kan en statusopdatering også være delt “brugerdefineret”, som det hedder på Facebook. Dette vises med et lille gråt stjerne ikon. For at gennemskue hvem der er delt med, kan du gøre to ting inden du evt. skriver en kommentar til statusopdateringen. Du kan holde musen hen over stjerne ikonet og se det, og hvis du stadig er i tvivl, kan du skrive en besked til brugeren og spørge nærmere.
Det lille grå stjerne ikon ser ud som på dette billede:

Hvis du tillader abonnenter.
Hvis du tillader abonnenter skal du være opmærksom på at dine abonnenter KUN får vist det DU deler offentligt. Selvom du deler noget offentligt, kan du dog stadig styre hvem der skal kunne kommentere på det.
Klikker du på linket “abonnenter” herover, vil du såfremt du ikke i forvejen tillader abonnenter se dette billede i højre side:
Vælger man at tillade abonnementer får man mulighed for at kontrollere indstillingerne for hvem man tillader at kunne diverse. Se billedet her:
Kommentarer: Selv om du måske vælger at skrive en statusopdatering der er offentlig tilgængelig, kan du stadig styre hvem der skal kunne kommentere den. Du kan vælge “Alle”, “Venners venner” eller “Venner”. En offentlig statusopdatering vil havne synlig i Tickeren for dine venners venner, hvis dine venner kommenterer den.
Notifikationer: Disse omfatter notifikationer om synes godt om tilkendegivelser, kommentarer, og nye abonnenter. Du kan her vælge om du vil have besked om “Alle”, “Venners venner” eller “Ingen”‘s aktivitet.
Venneanmodninger: Endelig kan du her begrænse risikoen for spam ved at begrænse muligheden for at andre kan sende “Venners venner”, venneanmodninger.
Opsummering.
1. Kæde-status opdateringen vil jeg opfordre dig til ikke at reagere på, og til ikke at videresende, fordi basis for den er forkert.
2. Ingen kan offentligt læse din statusopdatering hvis ikke du selv har udgivet den offentligt med målgruppe vælgeren.
3. Dine kommentarer til en statusopdatering kan kun læses offentligt, hvis det er en kommentar til en statusopdatering som er udgivet offentligt. Det samme gælder hvis du “synes godt om” statusopdateringen.
4. Vær opmærksom på hvordan statusopdateringer du vælger at kommentere på er udgivet.
Læs også: Pas på Phishing på Facebook og få gode råd om at beskytte dig i mod det!
Venlig Hilsen
Jan Erikssøn